2008

4/12 2008
Der sker ikke så meget for tiden, vi træner lidt lydighed indimellem og ellers er der bare vores 3 daglige gåture som også for morgen– og eftermiddagsturens vedkommende er blevet temmelig korte. Vi bor så langt ude at vi ikke har gadelamper, og da jeg arbejder mellem 8 og 16 er der ikke meget dagslys tilbage. Om aftenen kører vi ind til Jerslev og går en god aftentur, oftest sammen med Susanne , Zico og Malle. Vi glæder os til lysere tider.

23/9 2008
Til dem som har læst vores gæstebog, skal jeg lige sige at vi ikke har været til udstilling i Ballerup. Der havde indsneget sig en fejl på Tollerklubbens hjemmeside.

20/10 2008
Den sidste måneds tid er der sket meget med Mangus. Han har aldrig haft behov for at blive nusset, han ville hellere lege. Når jeg lagde mig på gulvet for at nusse ham hentede han en bold der skulle ske noget sjovt. Nu kommer han op i sofaen og lægger sig halvejs oven på mig for at blive kløet på maven.

Han har også ændret sig på en anden måde, nogen gange når vi går tur er han slet ikke til at komme i kontakt med, han sætter snuden i jorden

9/9 2008
I søndags var vi til træning hos vores ”personlige træner” Anette. Vi gennemgik de 4 første øvelser i LP1 ned til mindste detalje. Planen er så at vi træner hjemme og mødes med Anette ca. hver 3. uge så hun kan se hvor langt vi er kommet og rette de fejl vi begår.

Derudover træner vi på Anettes lydighedshold om mandagen og i Retrieverklubben om tirsdagen.

I går var vi hos dyrlægen og få den årlige vaccination, det tager hårdt på Mangus, han bliver så træt, så vi sprang træningen over og nøjedes med at gå en tur sammen med Zico og Malle.

23/8 2008
Vi er begyndt på lydighedstræning igen. På det hold hvor vi er med er der ikke noget nyt, der er begyndere med, så der er for os mest hyggetræning. Jeg havde tænkt at jeg skulle finde et hold hvor vi kunne træne LP1, med henblik at gå til prøve til foråret. Det var dog ikke så nemt at finde et hold, det nærmeste er på den anden side af Roskilde, det er for langt at køre. Så jeg har talt med min træner om at hun skal være konsulent på projektet, jeg træner selv Mangus og Anette står til rådighed når jeg får brug for hendes hjælp, og skal se et par gange eller tre om vi er på rette spor og komme med gode råd.

17/8 2008
Nye billeder af Mangus i galleriet, 3. kvartal.

16/8 2008
Se lige Mangus på disse billeder. De 2 sidste fra september 2007 og det første fra august 2008. Han har ikke forandret sig meget. Se det her.

15/8 2008
Jeg troede at Mangus hadede katte, når han ser en kat når vi er ude at gå bliver han meget ophidste og trækker voldsomt, han skal bare efter den.. Men så her til aften så jeg at han løb rundt og legede ude i haven, så jeg gik ud for at se hvad han havde gang i. Mangus legede såmænd med en kat som havde forvildet sig ind i haven. Han løb efter katten, når så katten stoppede lagde Mangus sig ned med rumpen i vejret, ”kom og leg med mig”, så løb katten efter Mangus og sådan gik det lidt frem og tilbage indtil katten løb ud gennem hegnet og satte sig på den anden side. Mangus kunne så bare sidde og kigge længselsfuldt efter den og pibe lidt.

5/8 2008
Vi har fået en gæstebog og vi håber at I vil bruge den flittigt.

Her til aften har vi været til retrieverbrugsprøve. Vi skulle op som nr. 4 og sidst, de 3 før os bestod. Vi startede med lineføring og Mangus skulle snuse til alt og gik slet ikke pænt, i fri ved fod skulle han lige en tur hen i krattet og snuse der, han hørte ikke efter da jeg forsøgte at kalde ham tilbage, så jeg måtte lokke ham med et stykke medisterpølse, resten af vejen gik han pænt. Jeg satte ham af og gik de 50 m. og Mangus blev pænt på sin plads til jeg kaldte, så kom han med 120 km/t, løb 5 meter forbi mig og kom derefter pænt på plads. Apporteringen som han er dygtig til hjemme i haven er altid gået i fisk til træning og det gik heller ikke godt i dag. Mangus ventede pænt til han fik kommandoen, løb hurtigt ud til dummyen og kom i tanker om at han hellere ville snuse lidt rundt, vi fik et forsøg til, det var ikke bedre, så dumpet med et brag. Vi fortsætter træningen på tirsdag. Og så sluttede han lige af med at hoppe op og forsøge at gumpe mig. Der er vist en som trænger til lidt strammere tøjler.

4/8 2008
Jeg har tilmeldt os til Udstilling i Ballerup d. 20. september, Mangus er ikke blevet højere og jeg tror heller ikke at han bliver det, vi må jo bare se hvad en anden dommer mener om hans højde. Jeg har anskaffet en bog der hedder ”Jagthundens Træning”, håber at få lidt inspiration til vores træning her hjemme.

3/8 2008
1. juni var vi på udstilling i Vallensbæk. Mangus stillede op i juniorklassen og fik bedømmelsen ”god”, hans kritik var meget flot, men dommeren mente at han var for lille, kritikken kan læses her.

Vi har trænet til brugsprøven i retrieverklubben, både Mangus og jeg har været glade for træningen og d. 5. august skal vi forsøge at bestå prøven.

9/3 2008
Mangus har været på Tollerklubbens udstilling i Strib ved Middelfart. Det var rigtig familiehygge, Lis, Leif og Christian, fra Wildmountain Tollers var der med Daisy og Chilli og Mangus 3 kuld søskende Malou, Silla og Robin var også mødt frem, det var rigtigt skægt at se dem alle igen.

Mangus placering og kritik kan ses under ”udstillinger”.

23/2 2008
3 måneder siden jeg sidst har skrevet!! Mangus er blevet stor i mellemtiden, 8 måneder er han nu og stadig sød, glad, fjollet og dejlig. Jeg har lagt nye billeder i galleriet. Første weekend i marts starter lydighedstræningen igen, weekenden efter skal han udstilles i Strib og efter påske starter vi på noget jagttræning. Det ved jeg ikke så meget om endnu. Jeg glæder mig til at komme til udstilling med Mangus, allermest til at se nogle af Mangus’ søskende og selvfølgelig Lis og Leif, og så glæder jeg mig til udstillingen er overstået.

Comments are closed.