Mangus og jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Mangus klør stadig sine poter, men nu har jeg fundet ud af at det ikke er ørerne han klør om natten men derimod underlæben, jeg kunne heller ikke forstå at der ikke var det mindste at se på ørerne.
På underlæben derimod, i begge sider, har han en fold som er meget mørk og da jeg mærkede efter var der ligesom en skorpe. Jeg har nogen gange om morgenen undret mig over at han lugtede så underligt, en sød og kvalmende lugt. Vi kommer til at besøge dyrlægen igen, indtil da forsøger jeg at holde det rent.
Citat: centerdyreklik.dk
”Lugten kan også komme fra huden omkring munden. Nogle hunderacer har en tilbøjelighed til at udvikle en eksem i læbefolderne ved underkæben. Folderne kan være lange og dybe, og bakterier er sikret gunstige vækstmuligheder i de fugtige og varme folder. Man kan selv finde ud af, om lugten stammer derfra ved at tage en vatpind og rulle den rundt i folden. Når man derefter lugter til vatpinden, vil man ikke være i tvivl om, hvorvidt det er herfra lugten stammer.
Læbefoldeksem er ubehageligt for både ejer og hund. Huden i bunden af folderne er irriteret og skør og bløder let. Bakterier florerer og producerer en kraftig lugt, som kan være ganske generende.
Man kan selv kontrollere tilstanden ved at klippe hårene i folderne og behandle med antibiotikasalve eller bakteriedræbende shampoo. Men det kommer igen og igen, og det bedste er at få sin dyrlæge til at fjerne folderne, hvilket sker ved et mindre operativt indgreb. Hundens eksem og dermed lugtgenerne kan på den måde fjernes en gang for alle.”
Så oprandt dagen hvor Mangus og jeg skulle til vores første rallyprøve. Dagen startede perfekt med at jeg vågnede kl. 7, vækkeuret havde ringet siden kl. 6. Jeg havde så lidt travlt, kunne lige nå et hurtigt bad og at lufte Mangus. 7.30 kørte vi mod Høng for at samle Marieanne og Lene og deres collier op, og diverse bure, telt, stole og tasker, og så af sted mod Albertslund.
9.30 var der check-ind og kl. 10.00 startede vores klasse, begyndere. Jeg var meget fortrøstningsfuld, banen var enkel så det lå lige til højrebenet. Men som det er sket før, til prøver, havde jeg ikke lige taget med i betragtning at Mangus skulle følge med i alt hvad der skete rundt omkring, og ikke havde tid til at koncentrere sig om mig. Resultatet blev et fint IB, ikke bestået. Surt at skulle vente i bidende kulde i 4 timer på at de andre var færdige og præmieoverrækkelse. Måske skulle vi lade os pensionere.
Både Lene i øvede og Marieanne i ekspertklassen bestod deres prøver.
Sidste træningsaften bød på fart, leg, hygge, kaffe og kage. Og hvilken kage, den kan ses herunder og den smagte dejligt.
Vores dygtige træner stopper desværre helt, hun kan ikke udholde tanken om at skulle undervise os fremover. Om det er alvorligt ment skal jeg ikke kunne sige.
Nu har vi deltaget i rally-lydighedstræning siden sidst i august, 5 gange er det blevet til, og med stor succes for Mangus på alle områder.
Mangus har før haft problemer med andre hunde, især hanhunde, vi har deltaget på lydighedshold hvor vi ikke kunne træne i nærheden af de andre fordi der var nogle, i Mangus’ øjne, meget farlige hunde.
På rally holdet har han ikke de problemer på trods af at der er en Hovawart og en Collie han, desuden er der et par collie tæver.
Mangus har lige fra starten været meget glad for træningen og dygtig, faktisk så dygtig at vores træner har fået os overtalt til at gå til prøve. Så jeg har tilmeldt os til begynderprøve i Albertslund til november. Jeg ved at Mangus kan det han skal kunne, så er det bare om jeg kan holde hovedet koldt.
Chefen er rejst på ferie, så jeg benytter lejligheden til at have Mangus med på arbejde. Han har været med mandag og tirsdag. Mandag aften er vi til agility og tirsdag til rally-lydighed og på kontoret får han ikke slappet rigtigt af. Så her i morges nægtede min trætte lille hund at komme med, da han havde besørget satte han sig på rumpen og ville ikke gå videre, så måtte jeg gå hjem med ham igen.
Når vi nu ikke kan finde noget organiseret markprøvetræning finder vi da bare på noget andet. Vi starter på et rallylydighedshold i aften, det skal nok blive udfordrende – især for føreren, forventer jeg.
Efter ikke at have interesseret sig for mad i sine unge år, hvilket resulterede i en evig søgen efter et foder herren ville spise, spiser Mangus nu, efter kastrationen, sin mad med glæde. Så nu burde det være nemt at købe foder til ham. Men selv om han kun får det ”bedste”, i hvert fald dyreste, foder, har vi fået et nyt problem. Gennem en længere periode, et år måske, har han indimellem rystet på hovedet, som om der er noget i ørerne som generer ham, men der har ikke været noget jeg kunne se, og ofte har han skrabet med poterne på sin kanvaspude for at klø dem. Heller ikke på poterne har der været synlige tegn på at noget skulle være galt. Da dyrlægen så, i forbindelse med infektionen i ørerne, nævnte foderintolerance, har jeg læst lidt om emnet og det ser ud til at det kan give sig udslag i kløe i ører og poter. Han ser ikke ud til at være generet på andre måder, han er frisk og afføringen ser fin ud.
Så nu starter vores søgen efter det rigtige foder forfra, nu ikke efter noget han kan lide men noget han kan tåle. Jeg har bestilt Flatazor Pro Nutrition Protect Dermato, og så er det bare at krydse fingrene.
Jeg har haft problemer med at få Mangus til at høre efter fløjten når jeg vil stoppe ham og sende ham i en anden retning. Formodentlig tror han at han er den der bedst ved i hvilken retning han skal. Jeg tror jeg har fundet ud af hvordan det skal gribes an.
Jeg satte ham af ude i haven, han bliver sat ved gavlen så han ikke kan se hvad jeg foretager mig, så kalder jeg ham hen og sender ham ud i et søg hvor der ingenting er. Efter et stykke tid, medens han søger og jeg skønner at han er ved at være modtagelig for hjælp lægger jeg et stykke kylling, fløjter så han sætter sig og kan så dirigere ham til godbidden. Det så ud til at fungere fint. Vi lavede dette søg nogle gange og så lavede jeg nogle lettere søg hvor han fik lov til at klare sig selv. Jeg vil gerne frem til at han tror på sig selv men samtidig stoler på at jeg ved bedst når hjælpen så kommer.
Hvis det lyder helt galt, så lad mig det endelig vide, og gode forslag modtages med kyshånd.
